AT FINDE DET SANDE PROBLEM KRÆVER DØMMEKRAFT, KÆRLIGHED TIL HELHEDEN OG ERKENDELSEN AF AT ALLE ER DOVNE.

Det sande problem

Flosklerne står i kø. Og det vil de nok blive ved med. Men hvis du vil videre, komme derhen hvor nye løsninger skabes til dagens problemer så skal du bruge lidt krudt på, at forstå hvad det sande problem er. Forstå hvad der ligger til grund for det oplevede problem du oplever netop nu? Når, og først når, man kender dette, eller i det mindste har en tese herom, da kan man begynde at skabe løsninger som kan bearbejde problemet. Men men, flertallet har for travlt til, at erkende dette. Og det er i sig selv et sandt problem som dagligt manifesterer sig overalt.

 

Dømmekraft

Det burde hedde drømmekraft. Det er evnen til at ville vide mere, kende sin besøgstid og samtidig forstå den virkelighed man er en del af og sparre denne op imod de kolde facts, evner, kapaciteter og muligheder. Lyder ligetil og relativt nemt, men er det sjældent. For det gælder begge veje, når man mærker muren mod ryggen og når horisonten er gylden men ufremkommelig. Dømmekraft er grundstoffet der giver hastighed i beslutningerne mod det rigtige næste træk. 

 

Kærlighed

Hvorfor skal vi elske dig og dit tilbud? Pulserende hjertebanken starter med en ubevidst erkendelse af at nogen har noget som andre gerne vil have. Et smil, en krop, en historie, en fremtid, en løsning, tryghed, et produkt! Meget og mange burde opleve betydeligt mere kærlighed! Men markedets kærlighed opstår kun når erkendelsen, altså selve “mødet” med din virksomhed har fundet sted. En løsning kan altid vurderes på om det enten skaber øget puls eller sænkende, begge er vindere. Excitement eller ro i hjertet. 

 

Alle er dovne!

 

Fra naturens side er vi blevet givet det medfødte privilegie at vi er dovne. Kunderne er det, hele brancher er det, organisationer er det, medarbejderne er det, du og jeg er det. Fair nok, i særdeleshed hvis man er dette bekendt og derfor vælger at forholde sig til det.

Gør du alt det rigtige, er ordentlig, har et stærkt koncept til markedet men svært ved at, få nok ud af alle bestræbelserne? Svært ved at få kunderne til at “opleve” dit tilbud, svært ved at få eksponering nok, svært ved at få medierne til at forstå din fortælling og hvorfor den er interessant og aktuel? SÅ skal du ikke føle dig anderledes eller uheldig, men blot erkende, at alle er dovne, helt ligesom du og jeg. Når man ved dette så kan man også begynde at bearbejde det, håndtere det og finde de rette løsninger som imødekommer dovenskaben og løser kundens problem.